Føler du dig klemt i jobcentret?

...så lad os sætte din sag i fokus.

Få professionel og uvildig støtte, når du har brug for en erfaren, privat socialrådgiver ved din side.

Reglerne er komplekse, og systemet kan være uoverskueligt. Hos mig får du en partner, der understøtter dine muligheder for, at dine rettigheder bliver overholdt.

Få en gratis forsamtale

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Jeg tilbyder uvildig og professionel rådgivning, som er skræddersyet til din situation i jobcentret:

Overblik over forløb

Få klarhed over dine muligheder inden for sygedagpenge, jobafklaring, fleksjob eller førtidspension.

Bisidder til møder

Få hjælp til vigtige møder i jobcentret, så du sikrer den gode dialog til mødet. Jeg laver et fyldestgørende referat efter mødet.

Gennemgang af din sag

Vi går sammen igennem oplysningerne i din sag for at sikre, at du har fået de muligheder, du har ret til, og intet er overset.

Høringer og klager

Jeg hjælper med at formulere professionelle og socialfagligt velfunderede svar på partshøringer, afgørelser og eventuelle klager.

Hvis du er arbejdsgiver

Nye sygedagpengeregler har fra 1. juli givet dig større ansvar for at hjælpe din sygemeldte medarbejder tilbage på jobbet.
Jeg kan hjælpe dig med råd og vejledning i processen.

Vigtigt om myndighedsansvar

Sagen i fokus yder udelukkende uvildig socialfaglig råd og vejledning i sagsprocessen, men jobcentret har altid beslutningskompetencen og er myndighedsansvarlig.

Du kan få hjælp til at forstå jobcentrets vurderinger, og få støtte til at få overblik i processen, men Sagen i fokus har ingen myndighed til at ændre jobcentrets beslutninger.

Sagen i fokus kan også hjælpe dig med at udarbejde en klage, hvis du er uenig i afgørelse fra jobcentret, men jobcentret har altid den endelige vurdering.

Samtidig er det vigtigt at understrege, at al rådgivning og vejledning fra Sagen i fokus udelukkende er vejledende. Ethvert valg eller disposition, du foretager på baggrund af rådgivningen, sker for din egen regning og risiko. Sagen i fokus kan under ingen omstændigheder gøres erstatningsansvarlig for tab eller skader som følge af dine beslutninger.

Din tryghed er mit fokus

Portræt af Paula Bang

Mit navn er Paula Bang, og jeg er uddannet socialrådgiver i 2010.

Jeg har startet Sagen i fokus den 3. august 2026 efter mere end 16 år som socialrådgiver i jobcentret.

Jeg har i mit arbejde mødt mange mennesker, der pludselig har fået vendt op og ned på livet på grund af sygdom. Når alvorlig sygdom rammer, mister man ikke kun sit helbred for en stund - man tvinges også ofte til at genfinde og redefinere, hvem man er, og hvad man kan.

Det er i sig selv en kæmpestor menneskelig opgave. Når man samtidig skal overskue lægebehandlinger, genoptræning og en helt ny hverdag, kan jobcentrets krav og komplekse regler føles uoverskueligt.

livet i balance

Det har jeg dyb forståelse og respekt for.

Mit mål for vores samarbejde er derfor at løfte presset fra dine skuldre, så meget som det overhovedet er muligt. Jeg kan støtte dig i bedre at kunne overskue de svære og energikrævende processer med myndighederne, så du kan genvinde roen og balancen i dit liv og koncentrere dig om det, der reelt giver livskvalitet og værdi for dig.

Priser og betingelser

For at skabe så meget gennemsigtighed i forløbet som muligt, arbejder jeg med faste moduler og fleksible klippekort. Det betyder, at du på forhånd kender dine omkostninger, og har fuld kontrol over, hvor meget du ønsker at inddrage mig i dit forløb.
Udgangspunktet for min rådgivning er en timepris på 800 kr. inkl. moms.

Modul 1: Sagsanalyse

Inden et professionelt samarbejde påbegyndes, skal sagen belyses korrekt.

Modulet giver dig overblik over din jobcentersag og min uvildige vurdering af dine muligheder for at opnå det udfald, du ønsker.

2.400 kr.
Fast pris (Svarer til 3 timer)

Inkluderer: Gennemgang af sagens akter (du skal selv anmode Jobcentret om aktindsigt), 1 times opstartssamtale samt en skriftlig vurdering af dine muligheder for at komme godt videre med din sag.

Modul 2: Mødebistand

Møder på jobcentret kan være en stor personlig og psykisk udfordring, når det personlige overskud i forvejen er nedsat.

Jeg hjælper dig med at overskue de udfordringer, du kan opleve undervejs, så dialogen forbliver saglig.

1.600 kr.
Fast pris (Svarer til 2 timer)

Inkluderer: 30 minutters forberedelse med dig, deltagelse i mødet (op til 1 time) samt 30 minutters efterbehandling og evaluering umiddelbart efter mødet.

5-timers klippekort

Til løbende rådgivning på sidelinjen.

Specielt velegnet til mundtlig og skriftlig vejledning og sparring undervejs i dit sagforløb.

3.800 kr.
Du sparer ca. 5% (760 kr./timen)

Inkluderer: 20 klip á 15 minutter. Giver dig fuld handlefrihed til at række ud efter behov. Tid afregnes præcist og gennemskueligt pr. påbegyndte kvarter.

10-timers klippekort

Særligt velegnet til langvarige forløb (f.eks. førtidspension eller jobafklaringsforløb) samt til udarbejdelse af komplekse klager eller partshøringer.

7.200 kr.
Du sparer 10% (720 kr./timen)

Inkluderer: 40 klip á 15 minutter. Giver maksimal tryghed i langvarige forløb. Tiden anvendes fleksibelt efter din tidsplan og dine behov.

Kørsel

Som udgangspunktet dækker jeg kørsel i Østjylland - dog maks. 60 minutters kørsel fra min hjemadresse nær Hammel.

400 kr./time
Kørslen beregnes ud fra hurtigste rute i Google Maps. Der afregnes pr. påbegyndt 15 minutter svarende til 100 kr. pr. 0-14 minutters kørsel.

OBS: For nuværende tilbyder jeg ikke personlige møder på min adresse.

Betingelser for vores samarbejde:

  • Betaling: Alle ydelser betales forud via Mobilepay til nr. 115937 (Sagen i fokus). Ved betaling vælges hvilken vare/pakke, der købes.
  • Tidsregistrering på klippekort: Tidsforbruget registreres pr. påbegyndte 15 minutter (svarer til 1 klip).
    Du får tilsendt en tidsopgørelse efter hver anvendelse.
  • Gyldighed for klippekort: Købte klippekort er personlige, og kan ikke overdrages til andre.
    Klippekortet er gyldigt i 12 måneder fra udstedelsesdatoen.
  • Fortrydelse og refundering: Hvis du ønsker at afbryde samarbejdet inden vores samarbejdsaftale er aftalt til at ophøre, vil du få det resterende beløb af din købte pakke retur.
    Vær opmærksom på, at der fratrækkes 800 kr. inkl. moms (svarer til 1 time) til administration.

Tag første skridt mod ro i din sag

Kontakter du mig, binder du dig ikke til noget. Vi starter altid med en kort, uforpligtende snak om din situation.

Ring til mig nu på tlf. 93 96 11 75 eller udfyld og send formularen til mig, så ringer jeg til dig.

Jeg kan normalt kontaktes mandag-torsdag kl. 9-15.
Hvis jeg ikke tager telefonen, lægger du bare en besked. Så ringer jeg tilbage til dig.

Se privatlivspolitik (GDPR)

Når du sender denne formular, giver du samtykke til, at Sagen i fokus må behandle dine indtastede oplysninger for at kunne kontakte dig.

  • Formål: Kun at besvare din henvendelse.
  • Opbevaring: Dine data slettes, hvis der ikke indgås et samarbejde.
  • Dine rettigheder: Du kan altid bede om at få dine data slettet eller udleveret.

Du kan også booke et videomøde med mig - tryk her